Opskrift: Sådan laver du den perfekte oksemørbrad på bål
Der er ikke noget, der er bedre end at tilberede mad over bål – og resultatet bliver ofte fantastisk, hvis du gør forarbejdet grundigt. Herunder følger en opskrift på oksemørbrad på bål, som smager fuldstændigt fremragende.
Oksemørbrad på bål er en fantastisk ret, som ikke er særligt vanskelig at lave, hvis du bare har fået fingrene i en god udskæring. Det er oplagt at bruge en bålgryde til formålet, men du kan også bruge en stegepande i støbejern.
Afhængigt af bålets varme, afstanden til risten og vindstyrken, vil det variere, hvor lang tid du skal bruge til at tilberede oksemørbraden. Du bør dog altid sikre dig, at kødet opnår en kernetemperatur på 58 grader. På den måde opnår du det bedste resultat, hvor kødet hverken er for rødt eller tørt.
Sørg for at tænde bålet op i god tid og tilføj et par stykker brænde undervejs. Du kan anvende stort set alt brænde, men det anbefales, at du anvender birketræ, som er kløvet i mindre tykkelser, da det giver en god røgsmag. Samtidig gør det, at det er nemmere at tilberede oksemørbraden.
Ingredienser (4 personer)
- 800 gram oksemørbrad
- 1 dl olivenolie
- Soja
- 1 spsk. eddike
- 2 spsk. honning
- 3-4 kviste rosmarin
- 1 citron
- 4 fed hvidløg
- Salt og peber – gerne friskkværnet
Fremgangsmåde
- Afpuds oksemørbraden og skær enderne fra, så du ender med et stykke oksemørbrad, der vejer omkring 800 gram.
- Skær mørbraden over i to lige store dele og gnid dem med soja.
- Bland olivenolie, eddike, honning, rosmarin, saften fra en halv citron og hvidløg i en skål og smag til med salt og peber.
- Marinér oksemørbraden med marinaden, så stykkerne er helt dækket til.
- Læg oksemørbraden på bålristen og brun stykkerne på begge sider.
- Når flammerne er brændt lidt ud, skal kødet steget, indtil det får en kernetemperatur på 58 grader. Det tager omkring 45 minutter, men du bør hele tiden sørge for at måle kernetemperaturen med et stegetermometer, så du er helt sikker.
- Tag kødet af bålet, når det er nået 58 grader – og lad det hvile i mindst 10 minutter, før det er klar til servering.
Serveringsforslag
Denne ret går godt sammen med en mørk øl eller et godt glas rødvin. Du kan med fordel også koge nogle aspargeskartofler, som serveres til sammen med en god salat. Det kan naturligvis være vanskeligt at tilberede, hvis du befinder dig i naturen, hvorfor mindre også kan gøre det.
Du kan med fordel anvende et bålfad, hvis du planlægger at lave den i din have. Alternativt fungerer denne opskrift også godt på en grill, men her vil du ikke få den samme autentiske oplevelse.